Sjælland rundt med bus
Lørdag d. 15. juni 2013

Nu er den der endeligt, busturen du har ventet på i årevis.

En bustur for hele Region Strorstrøm med deltagere fra Maribo, Vordingborg og Næstved, som udover at se og smage godt øl fra bryggerier som til dagligt ligger uden for vores egen region, har et stort formål, at vi hygger os en hel dag med hinanden, jfr. nedenstående program:

Turen til første bryggeri, Hornbeer.

Afgang bus:

Kl. 07.40   Maribo v. Banegården
Kl. 08.30   Vordingborg v. stationen
Kl. 09.00   Næstved v. kvægtorvet
kl. 10.30   Ankomst Hornbeer. Der vil være rundvisning og smagning med Jørgen og Gunhild frem til kl. 11.45, hvor andre vil tage over ved salget i ølbutikken mens vi spiser vores madpakke.

Besøg på andet bryggeri, Herslev.

Efter Hornbeer kører vi videre med bussen i ca. 30 minutter for at ankommer Herslev, hvor de i dagens anledning har Bryggeriernes Dag. Det bevirker at der ikke vil være nogen særlig rundvisning på bryggeriet for os, men for alle som kommer til bryggeriet. Så vil man se bryggeriet følger man en guidet tur eller også smager man på deres gode øl under hele opholdet som varer ca. 1 time.

 

Det tredie bryggeri er........ NO.5 i Holbæk

Så bliver der tid til en rundvisning på NO.5 med en dertil hørende smagning på ca. 1 times varighed.

 

Det næste er Det Lille Bryggeri.

I Bringstrup ved Ringsted ligger det Lille Bryggeri som var normineret med en øl ved årets ølnyhed. Rene vil lave en lille smagning og vise frem på ca. 1 time.

 

Så er der grill i Regerup

Fra Det Lille Bryggeri er der ca. 30 minutters kørsel til Regerup Havegrill, hvor der skal indtages noget fast føde og måske en enkelt øl fra det lokale microbryggeri.

 

Cirka kl. 19 kører bussen mod Næstved, hvor den 20 min. senere sætter første hold af på Kvægtorvet. Vordingborg st. kommer den til ca. kl. 19.50, for endelig at slutte i Maribo kl. 20.30.

 

Hvormeget..

En sådan tur af 10 - 12 timers varighed med bus, minimum 20 smagninger, frokost, overraskelser og aftengrill, kan gøres for 425.- kr. pr. person.
Det eneste du selv skal betale herudover, er et par øl til smagning ved Herslev, samt de øl du køber for at tage med hjem.

 

Sådan kommer du med

De 45 pladser bliver reserveret i takt med, at jeg modtager tilmelding med

  • deltager navn,
  • DØE nummer,
  • lokalafdeling
  • og gerne tlf. nr.

og depositum på 200 kr. - men gerne hele beløbet på

konto 6060-5769789 (DIBA)

senest den 17 maj.

(man får mail fra undertegnede når depositum/hele beløbet  er modtaget) .

Restbeløbet  skal være indbetalt senest d. 3 juni 2013.

Vi ses
Jan Vang-Ahlgren - jan.vang-ahlgren(at)remove-this.ale.dk
Regions formand Storstrøm