Bustur - Region Storstrøm 2014

Den 14. juni er der bustur ……igen for Region Storstrøm

Stevns Bryghus, Amar Bryghus og Kongebryg skal besøges!

Hvis du ikke allerede har set stemningsbillederne fra turen 2013, bør du gøre det nu på ale.dk – Region Storstrøm – Referater- bustur 2013.

De generelle kommentarer var blandt andet: fantastisk tur, hård og for meget øl !

Derfor har vi i år reduceret turen til tre bryggerier, mee….n det er tre i særklasse.

Bussen køre med afgang fra 

Maribo Station             kl. 08.15

Vordingborg St.           kl. 09.05

Næstved Kvægtorvet   kl. 10.05

Vi er ventet på Stevns Bryghus kl. 11.00 og forventer, at det tager en god times tid, hvorefter vi tager ud i det hvide (vi er jo på Stevns) for at spise de til turen medbragte sandwich.

Kl. 13.30 er vi ventet på Amager Bryghus og få der en rundvisning og smagning som rigeligt skulle kunne slukke vores tørst.

 

Kl. 17.00 er vi ventet til en rundvisning og smagning på Kongebryg. Derefter har Kongebryg gjort klar til aftensmad, som vil være Helstegt pattegris m. tilbehør og fri bar.

Ca. kl. 20 vil ved være afgang mod Vordingborg og Maribo, med ankomst ca. 1 og 2 timer senere.

Dem fra Næstved kan sikkert (forhåbentlig) selv finde hjem fra Kongebryg. Men adressen for evt. afhentning er her: Kasernevej 21, 4700 Næstved.

Alt incl. koster kun kr. 575.00 for en hel dags underholdning. (evt. øl du køber til dig selv er dog for egen regning!)

Hvis du og andre af dine venner som er medlem af Danske Ølentusiaster vil med, skal du/I gøre følgende:

  1. Tilmelde dig pr. mail til mig, med samme navn, evt. telefonnummer, medlemsnummer og lokalafdeling som på din indbetaling.

  2. Indbetale med samme navn, medlemsnummer og lokalafdeling som på din mail på konto 6060 5769789 Syd Bank.
    Husk du er først med på turen når beløbet er modtaget, og du har fået en bekræftigelse på mail fra mig. 

Der er 44 pladser i bussen (den samme model som sidste år, og en større bus vil gøre prisen meget dyrere), og der er tilmelding efter rækkefølgen af modtagne indbetalinger.

Så hvis du vil være sikker på at komme med, så er det med at få betalt nu, så du ikke oplever hvad en del gjorde sidste år, at der var udsolgt!

Med venlig hilsen

Jan Vang-Ahlgren
Turarrangør Region Storstrøm
Mail:  jan.vang-ahlgren@ale.dk